onsdag den 9. november 2011

Weber Spirit E-310 Premium


Så er den nye gasgrill købt og samlet, selve samling/montering af grillen to ca. 2 timer.

Weber Spirit E-310 Premium
Burn ind var 30 min på fuld gas, hvilket bragte den langt over 350 grader allerede efter 9 min.
Derefter blev den smurt med raps olie og så fik den 20 min mere for fuld gas.
Derefter blev der lige lagt et par pølser på da den nu alligevel var varm 8-)

Fyldt, paneret svinemørbrad


Så er lørdagens menu planlagt og det bliver en fyldt, paneret svinemørbrad.
En mørbrad pudses og skæres op på langs, i lag, så der bliver plads til lidt fyld, hvorefter den rulles
DSCN9273.jpg
Put lidt salt og frisk peber, “noget” Weber krydderi, forårsløg, strimlet skinke og revet ost.
DSCN9275.jpg
Den rulles sammen så der lukkes for fyldet og i en lille gryde og giv den riiiigelig smør samt rasp til en god, blød masse.
Massen lægges på mørbraden, en kende nænsomt.
DSCN9276.jpg
Efter ca 40 min,  bør den se sådan ud
DSCN9279.jpg

Fyldt svinemørbrad – Dehn style


Så blev det endelig tid til at lave mad på den nye grill og det gik som en drøm….
Menuen bestod af fyldt svinemørbrad med salat, kartoffelsalat og grillet røsti

Mørbraden blev pudset, og flækket på langs, hvorefter der blev smurt rød pesto på indersiden, efterfulgt af skinke strimler og revet ost.
Der blev derefter viklet bacon rundt om den, og så var det ellers en tur på grillen.
Først blev den brunet  på fuld varme, og så blev der skruet ned til omkring 225 grader og så fik den ellers lov til at passe sig selv indtil termometret viste 60 grader.
Den fik så lov til at hvile indtil kernetemperaturen nåede 65 grader.
Resultatet var en mørbrad der bare smeltede på tungen…. mums mums

Steven Raichlen Smoking Wood Chip Blend


Så er der købt træ chips til de næste mange grill sessioner.
Smoking Wood
Den første er til min kylling på Lørdag og består af Æble,Kirsbær og Hickory.
Den anden er til min flæskesteg i morgen og består af Hickory, Æble og Ahorn.
De er købt i BauHaus i Glostrup, som nok må siges at være lidt af et mekka med hensyn til Grill og tilbehør.
Pris pr. pakke 59 Kr.
Tag en håndfuld wood chips, pak dem ind i sølvpapir og prik nogle huller i toppen – derefter lægges de oven på grillens flavorizerbars.
Hvor meget der skal bruges er en smags sag, men pas på med at komme for mange på.

Kylling på dåse – Lørdagens menu


Så skal der laves kylling på dåse.

Du skal bruge:
(4 personer)
1 kylling (ca. 1400 gram)
1 dåseøl
Tørrede enebær
Timian
Citronsaft
Rosmarin
Oregano
Serveres med grovfritter og salat.
Vælg en øl (Jeg bruger en mørk øl, men det er smag og behag) – drik halvdelen af øllen
Husk at en dåseøl ikke er ren, så vask den grundigt inden du tager hul på den.
Udvid hullet på dåsen, og kom  Enebær, Timian, Rosmarin Oregano og Citronsaft i den.
Klargør kyllingen – dup den tør med køkkenrulle, og klip spidsen af lårene.
Giv kyllingen en gang marinade eller rub.
Jeg brugte en Steven Raichlen Rub som har navnet Java.
Desuden valgte jeg at lave en lille røgpakke med Steven Raichlen’s Poultry wood chips.
Sæt kyllingen ud over dåsen
 -
Kyllingen forbrunes ved 250-275 grader i 10 til 15 minutter (Indirekte varme)
Resten af tiden skal den stege videre på ca. 200-225 grader. (60-75 min, eller 80-85 grader i bryst/lår) (Indirekte varme)
Personligt vil jeg anbefale 60 min, da den ellers kan blive tør.

Franskbrød på Gasgrillen


Så skulle der bages på weber grillen….
Jeg har lagt ud med et Franskbrød fra denne artikel
Franskbrød
Opskrift: 
• Ca. 1 kilo Amo hvedemel.
• 6 dl. Mælk.
• 50 g. Gær.
• 100 g. Smør eller margarine.
• 2 tsk. Sukker.
• 2 tsk. Salt.
Fremgangsmåde.:
Gæren opløses i mælken – alle øvrige ingredienser kommes i – dejen æltes godt – min. 10 min. Det er vigtig at ælte en dej grundig pga. glutenindholdet (elastik) jo mere glutenindholdet udnyttes jo bedre bager brødet op.
Æltes dejen i hånden er det en god ide, at starte med æltningen i en skål – når dejen er sammenhængende æltes den videre på bordet.
Når dejen er æltet færdig kommes den op i skålen igen – dejen tildækkes – gerne med et stykke plastik og et viskestykke – plastik for at holde på fugtigheden og viskestykket for at holde på varmen. Lad nu dejen hvile i ca. 15 min.
Form brødene og lad dem hæve 1 times tid.
Mine brød blev bagt ved ca. 225 grader i 35 minutter, men næste gang får de kun 25-30 min.
Her er resultatet
Færdigt brød på weberen

Pizza


Så stod den på pizza i dag.
Solen skinnede, kold hvidvin på bordet, hele familien samlet – kan det være bedre ?
Opskrift :2 dl vand. håndvarmt eller kold
1 dl olivenolie
1 tsk salt
1 tsk sukker
350g fint durumhvede mel
150g almindelig mel
25g gær (hvis varm ellers 12.5g)
Kilde
Fyld:
Parmaskinke
Frisk mozeralla
Friskrevet parmasanost
Rød pesto
Dejen kan bruges som kold og varmt hævet, men skal den  koldhæve, skal der kun bruges halvt så meget gær.
Tænd for grillen på fuld skrue, gerne omkring 300 grader og når pizzaen så smides i, slukker du for den midterste brænder så der ikke er ild lige under pizzastenen.
Bagetid ca 5 min.
1 stk Pizza før en tur i grillen
5 min på grillen og så er den færdig.
Bunden var lige som den skulle være – lækker…